Retssager
Vi har stor erfaring med at føre retssager
Er du blevet stævnet? Eller har du behov for at indbringe en sag for domstolene? I så fald, er det vigtigt, at du allierer dig med en advokat som har erfaring med retssagsbehandling.
Mangler ved fast ejendom
Advokat Niklas Suhr Lillebæk er i øvrigt ekspert i at føre sager om mangler ved fast ejendom, og ved alt om, hvad man skal gøre, hvis der viser sig at være skjulte fejl og mangler, ved en ejendom man har købt eller fået opført.
Han har stor erfaring med bevisoptagelse samt syn og skøn, og har ført mange civile søgsmål ved domstolene angående fast ejendom. Det betyder, at vi hos Advokat Suhr har indgående kendskab til, hvad man skal være opmærksom på, når man køber fast ejendom, og at vi er i stand til at gå hele vejen for at hjælpe vores klienter, hvis uheldet skulle være ude.
Vi ved, at det er helt afgørende med hurtig ekspedition, når man f.eks. står med nogle ulovlige bygningsindretninger, der skal udbedres, eller et badeværelse man ikke kan bruge. Hvor tid er en faktor, anbefaler vi altid at gennemføre en såkaldt isoleret bevisoptagelse (syn og skøn uden en retssag). På den måde går man direkte til syn og skøn, og kan spare flere måneders sagsbehandlingstid ved domstolene.
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering!
Få en helt uforpligtende samtale
Vi sidder klar til at hjælpe dig. Du er altid velkommen til at ringe til os eller skrive en e-mail, og det koster ikke noget at spørge.