Køb bolig

Få hjælp af en erfaren boligadvokat

At købe hus, lejlighed eller sommerhus er en stor investering, og så er der samtidig mange ting, man skal være opmærksom på. Det er derfor en god idé at have en advokat med på sidelinjen, som kan varetage dine interesser – husk på, at mægler er sælgers repræsentant.

L

Få en boligadvokat til at læse papirerne igennem

Foruden selve købsaftalen, er der en masse papirer, man bliver nødt til at gennemgå, når man køber bolig. Det kan f.eks. være; tilstandsrapport, ejendomsdatarapport, tingbogsattester, servitutter og meget andet. Derudover kan der være ting i byggesagsarkivet, kommunalplaner og andre steder, der har betydning for ejendommens anvendelse, ligesom der kan være byrder og forpligtelser, du som køber overtager. 

Der er rigtig mange informationer at forholde sig til, og det kan være svært at vide, hvad der er væsentligt, og hvor man skal lede.

Ved at tage en boligadvokat med på råd, kan du undgå grimme overraskelser. En boligadvokat kender nemlig faldgruberne, og ved, hvad man skal kigge efter, og ikke mindst hvor man skal lede. 

L

Husk advokatforbehold

Skriv ikke under på købsaftalen, før du har tjekket, at der er indsat et advokatforbehold! 

Advokatforbeholdet finder du normalt i købsaftalens pkt. 11 (“Særlige vilkår”), og det er som oftest formuleret på flg. måde: 

“Handlen er i det hele betinget af købers rådgivers godkendelse af handlen i sin helhed …”

Du kan med god samvittighed underskrive købsaftalen, så længe det er med forbehold for din advokats godkendelse. Finder din advokat noget ifm. sin gennemgang, kan du vederlagsfrit komme ud af handlen. 

Mange tror fejlagtigt, at det samme gælder købers lovbestemte fortrydelsesret, men det er ikke gratis at fortryde købet. Køber skal i så fald betale en godtgørelse til sælger. 

L

Berigtigelse af handlen

Når handlen er endelig, skal den berigtiges. Handlens berigtigelse dækker over skøde og refusionsopgørelse. 

Der skal tinglyses et skøde på ejendommen, hvorved ejendommen formelt skifter ejer. Handlen skal med andre ord registreres i Tingbogen, der administreres af Tinglysningsretten. Din advokat sikrer i den forbindelse, at det hele går rigtigt til, og at sælgers eventuelle hæftelser (lån) i ejendommen bliver slettet.

Efter overtagelsen skal der udarbejdes en refusionsopgørelse. Refusionsopgørelsen er en opgørelse af de udgifter, som sælger har betalt forud (f.eks. ejendomsskat), og som køber derfor skal refundere pr. overtagelsesdagen. Der kan også være beløb, som sælger skal refundere køber (f.eks. betaling af præmie til ejerskifteforsikring).

Vi er med dig hele vejen

Komplet køberrådgivning

  • NGennemgang af købsaftalen
  • NGennemgang af handlens dokumenter
  • NRådgivningsskrivelse
  • NGodkendelsesskrivelse
  • NDialog med bank og mægler
  • NGodkendelse af handlen
  • NSkøde
  • NRefusionsopgørelse

Kr. 9.995 inkl. moms

Gennemgang af købsaftale

  • NGennemgang af købsaftalen
  • KGennemgang af handlens dokumenter
  • NRådgivningsskrivelse
  • KGodkendelsesskrivelse
  • KDialog med bank og mægler
  • KGodkendelse af handlen
  • KSkøde
  • KRefusionsopgørelse

Kr. 4.995 inkl. moms

Berigtigelse af handlen

  • KGennemgang af købsaftalen
  • KGennemgang af handlens dokumenter
  • KRådgivningsskrivelse
  • KGodkendelsesskrivelse
  • KDialog med bank og mægler
  • KGodkendelse af handlen
  • NSkøde
  • NRefusionsopgørelse

Kr. 4.995 inkl. moms

Klik her for at få de informationer mægler skal bruge

Advokat SUHR
Niklas Suhr Lillebæk
Møllevej 15, 4140 Borup
info@advokat-suhr.dk
53 20 20 80

Mangler ved fast ejendom

Advokat Niklas Suhr Lillebæk er en erfaren boligadvokat og er i øvrigt ekspert i at føre sager om mangler ved fast ejendom. Han ved alt om, hvad man skal gøre, hvis der viser sig at være skjulte fejl og mangler, ved en ejendom man har købt eller fået opført.

Han har stor erfaring med bevisoptagelse samt syn og skøn, og har ført mange civile søgsmål ved domstolene angående fast ejendom. Det betyder, at vi hos Advokat Suhr har indgående kendskab til, hvad man skal være opmærksom på, når man køber fast ejendom, og at vi er i stand til at gå hele vejen for at hjælpe vores klienter, hvis uheldet skulle være ude. 

Vi ved, at det er helt afgørende med hurtig ekspedition, når man f.eks. står med nogle ulovlige bygningsindretninger, der skal udbedres, eller et badeværelse man ikke kan bruge. Hvor tid er en faktor, anbefaler vi altid at gennemføre en såkaldt isoleret bevisoptagelse (syn og skøn uden en retssag). På den måde går man direkte til syn og skøn, og kan spare flere måneders sagsbehandlingstid ved domstolene. 

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering!

testamente

Få en helt uforpligtende samtale

Vi sidder klar til at hjælpe dig. Du er altid velkommen til at ringe til os eller skrive en e-mail, og det koster ikke noget at spørge.